Presse

Følg med i First Stop Nakskov i pressen. Vi samler løbende nyheder her på siden.

 

20160730_104511000_iOS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_________________________________

First Stop Dækcenter i Nakskov flytter

De erfarne folk fra First Stop Maribo Dækcenter, udvider nu og åbner afdeling i Nakskov.

For nyligt lukkede vognmandsforretningen John Maj, og med det også First Stop Schyttes Dækcenter. Det fik flere Nakskovitter til henvende sig til First Stop i Maribo, for at høre om ikke det var noget for dem at overtage. Bo Nielsen der er direktør i First Stop Maribo Dækcenter mærkede lukningen med det samme. – Vi kunne mærke, at der opstod et pludseligt behov i Nakskov, og det er derfor relevant for os at se, om ikke vi kan hjælpe. Vi er overbevist om, at der fortsat skal være en First Stop Dækforhandler i Nakskov.

Det bliver dog ikke i John Majs dækværksted, at First Stop Nakskov kommer til at ligge. – Vi fandt hurtigt ud af, at Mertz flytter deres landbrugsafdeling fra Heimdalsvej, og har derfor lavet en lejeaftale. Med dén bygning får vi både den optimale beliggenhed og den rigtige størrelse værksted, uddyber Bo Nielsen. Det nye dækcenter skal åbnes allerede fredag 29. juli, så man er klar til høsten. – Vi ønsker at åbne så hurtigt vi kan, og prioriterer derfor at få teknikken, maskinerne og medarbejderne på plads fra starten. Det betyder så også, at indretningen og de sidste kosmetiske detaljer først kommer på plads i løbet af efteråret.

Maribo Dækcenter har døgnservice på servicevognen, der især er specialiseret i at hjælpe landbruget. Det bliver også én af kerneydelserne i First Stop Nakskov. Allerede fra mandag d. 20. juni vil der kunne tilkaldes servicevogn til Vestlolland på telefon 54 92 00 01.

First Stop Maribo Dækcenter har eksisteret i 30 år, og har stor erfaring med personvogns- lastvogns- og landbrugsdæk. – Det var min Far Arne, der startede Maribo Dækcenter. Han har været dækmand i 50 år, og har lært alt fra sig. Jeg har selv været med i firmaet i 20 år, så det er faglighed og ekspertise som vi gerne vil levere i Nakskov, fortæller Bo Nielsen, der også står bag First Stop Nakskov. Han er i fuld gang med at ansætte dygtige dækfolk til den nye afdeling på Heimdalsvej.

Yderligere informationer kan fås, ved henvendelse til Bo Nielsen på 23 34 54 05.

___________

Kontakt vedr. markedsføring: www.konceptlab.dk